Anmeldelse af Danish Airfields X – Endelave
Ole Andreasen og Paul Gluck fra FlightSimulatorXWorld har anmeldt Danish Airfields X – Endelave og givet scenery’et 4 ud af 4 stjerner. FlightSimulatorXWorld har gjort sig bemærket ved som regel at have to personer til at anmelde det samme produkt. Ole Andreasen, der er dansker, indrømmer, at han for sin del måske ikke kan være helt objektiv, når der er tale om et dansk scenery. Til gengæld oplyser han, at han rent faktisk har været på Endelave og derfor skulle være i stand til at vurdere, om han føler sig “hjemme” i sceneryet. Det gør han bestemt! Læs anmeldelsen på flightsimulatorxworld.com